CRO & Kaffe
Ole Gregersen er specialist i konverteringsoptimering (CRO). I podcasten taler han med ligesindede han møder på sin vej. Det bliver til samtaler om adfærd, beslutningsprocesser, UX, usability, A/B test, User Research og alle de andre aspekter af CRO.
Tag en pause og bryg en god kop kaffe og lyt med her. Ole er også arrangør af konferencen Conversionboost.dk, der hvert år samler spændende talere rundt i verden og trækker dem til København i et event der kun handler om konverteringsoptimering. Læs mere på cboost.dk
CRO & Kaffe
24. Jens Balle og hvad der driver vores beslutninger
Jeg er specialist i konverteringsoptimering, men det er i virkeligheden slet ikke det der driver mig, jeg er kun ude efter overlevelse, social status og nå ja, at videreføre mine fremragende gener.
Og med den kobling mellem den fysiske verden og dette digitale medie, er scenen sat for endnu en episode med Jens Balle, der er forfatter, underviser og foredragsholder ud i adfærd, psykologi og nudging.
Her kredser vi om hvad det er der styrer os og Jens kommer med en række eksempler fra den fysiske verden med både teorier, modeller og de forskere der står bag og jeg kobler det til mit arbejde med konverteringsoptimering.
Hvad vi får ud af det - det kan du lytte dig til her hvor jeg sætter samtalen i gang med at spørge til Standford professoren B.J. Foggs adfærdmodel, som jeg selv har været meget optaget af. Og Jens balle forklarer.